Der er to årsager til, at jeg har skrevet RAW FOOD bogen. Den første er, at jeg i mit arbejde med at hjælpe mennesker med at være lykkelige, have et optimalt helbred og leve det liv de drømmer om, har opdaget at Raw Food er ganske enestående.

Raw Food er en af de mest effektive måder at opnå konkrete resultater i dit liv – såvel fysisk som mentalt og følelsesmæssigt. Uanset hvem du er, hvad du laver, eller hvilken situation du befinder dig i, kan du opnå væsentlige forbedringer.

Den anden årsag til, at jeg har skrevet denne bog, er, at jeg ønsker at dele mine passioner med dig. Jeg elsker mad og jeg elsker livet.

Mad skal smage så englene synger og det skal være vidunderligt at leve. For mig er Raw Food den bedste måde at opnå begge dele. Derfor er der også billeder af hver eneste ret igennem hele bogen, så du kan se hvor delikat, udsøgt og sexet Raw Food kan være.

Formålet er at inspirere dig og vække din nysgerrighed. Give dig lyst til at prøve Raw Food, så du kan mærke suset på din egen krop. Så du på egen hånd kan opleve de fantastiske bivirkninger, der er ved at spise denne form for mad:


Derudover behøver du hverken at være gourmetkok eller konditor for at kunne lave retterne. Folk, som aldrig har lavet mad før, siger, at det både er sjovt og nemt at følge opskrifterne. 

Jeg er opmærksom på, at der ikke findes én universal sandhed, og i al fald påstår jeg ikke, at jeg har svaret på alt. RAW FOOD bogen er tænkt som en inspirationskilde, og indholdet repræsenterer mine synspunkter og ideer.

Raw Food er intelligent, forførende og sund mad, der smager vidunderligt.

God fornøjelse!

Jens Casupei

 
Køb bogen
 
  Send til