Det kvantespring, min livskvalitet tog efter kort tid med Raw Food, har jeg bare lyst til at dele med hele verden.
 

Jeg er vildt fascineret af det, som Raw Food kan gøre for vores krop og psyke. Og endda verden og vor klodes tilstand. Jeg oplevede øget bevidsthed, intuition, glæde, velvære, idéflow og sundhed. Jeg har aldrig prøvet noget, der er så enkelt og gør så stor en forskel. Det er helt ubeskriveligt.


Hvad Raw Food har betydet for mig Først og fremmest har Raw Food haft en stor betydning for min følelse af fysisk velvære og sundhed. Jeg føler mig sundere og stærkere end før. Min krop er blevet smidigere, min hud pænere og mine negle stærkere. Oplevelsen af ømme led eller ledsmerter, specielt om vinteren, er forsvundet, og jeg er sluppet af med en række forskellige allergier. Tidligere var jeg blandt andet allergisk overfor nikkel samt græs, birk og bynke, og plejede at være generet af pollen allerede fra februar måned. Og alle de nødder og frugter jeg før ikke kunne spise pga. nikkelallergi, kan jeg spise nu i store mængder. Siden jeg er startet på Raw Food har jeg heller ikke været generet af svampeinfektioner eller bihulebetændelser, som jeg ellers har døjet meget med, og de ellers jævnlige hovedpiner, samt smerter i nakke og lænd, er også forsvundet. Tidligere kunne jeg, på en enkel måned, have op til flere udbrud af Herpes, især når jeg var stresset. Ligeledes havde jeg ofte hård mave, og set i bakspejlet kan jeg se, at mit fordøjelsessystem ikke fungerede særlig godt. Alle disse ting har en kost bestående af Raw Food også ændret på. Ud over alt dette har jeg ikke haft én sygedag siden jeg lagde min kost om til Raw Food.


Raw Food har også betydet, at min livsglæde og livskvalitet er forøget med et kvantespring i den positive retning. Raw Food renser og healer. Jeg oplever, at mine sanser er blevet åbnet, som om et filter er blevet fjernet, og jeg ser alting klarere. Min intuition for, hvad der er godt og dårligt for mig, er kommet tilbage. Min kreativitet og mine idéer flyder på en måde, jeg ikke har oplevet tidligere.


At gå efter at være Raw er bare så enkelt. Der er ikke noget at være i tvivl om. Det føles naturligt. Og så er det oven i købet en af de mest bæredygtige måder at leve på.


Raw Food er som at få skyllet kærlighed ned gennem halsen. 


Nyd det! Det er fantastisk! Uovertruffent!


Vibeke Kaupert

 
Køb bogen
 
  Send til