Hollywood goes Raw Der er masser af kendte mennesker, som allerede har taget Raw Food til sig. Demi Moore er en af de mest omtalte, når det kommer til kendisser, som spiser Raw Food. Efter hendes rolle i filmen Charlie's Angels, hvor hun spillede over for den noget yngre Cameron Dias, talte alle om hvor fantastisk en krop Demi havde. Efterfølgende blev Raw Food spredt til tusindvis af kvinder over hele verden, som ville vide, hvad Demi Moores hemmelighed var.
Den smukke Alicia Silverstone er en anden kvindelig skønhed, som er åbenlyst Raw. I et interview med JayLeno i the tonight show talte hun passioneret om Raw Food og om alle de venner, som spiste på samme måde som hende. Blandt andet nævnte hun en veninde, der på trods af, at hun var 60 år gammel, så ud som en på 35.
Yderligere har Uma Thurman, Lisa Bonnet, Angela Bassett, Daryl Hannah og Susan Sarandon også inkorporeret Raw Food principperne i deres køkken.
Men mændene i Hollywood kan også være med. Her kan blandt andet nævnes Robin Williams, Woody Harrelson, Jared Leto, Edward Norton, Pierce Brosnan og Mel Gibson.
Faderen til coaching Anthony Robbins, der har coached tennisstjerner som Serena Williams og Andre Agassi og været personlig rådgiver for ex-præsident Clinton, er ligeledes en dedikeret Raw Food fortaler.


Send til